Del nyhed:
Bo Immersen underviser på baeredygtighedsworkshop Laesoe

Bæredygtighedsworkshop på Læsø

Den 29. oktober samlede Læsø Turist- og Erhvervsforening 14 interesserede til en bæredygtighedsworkshop på Læsø, hvor deltagerne fik konkrete tips til grøn omstilling i deres turismevirksomheder.

Workshoppen samlede lokale turismevirksomheder

Workshoppen blev afholdt i Bødehuset på Vesterø Havn i samarbejde med Erhvervshus Nordjylland og ledet af Bo Immersen fra Thybo & Co, som er blandt landets mest erfarne rådgivere inden for bæredygtighedscertificering. Deltagerne blev aktiveret gennem cases og praktiske øvelser, som viser, hvordan grøn omstilling både kan reducere omkostninger og styrke virksomhedens konkurrenceevne.

 

Hvad deltagerne lærte på bæredygtighedsworkshop på Læsø

Workshoppen bød på konkrete cases fra virkeligheden, temaoplæg og tips til grøn omstilling.

Hovedpointer fra bæredygtighedsworkshop på Læsø:

  • Læsø har et stærkt udgangspunkt med bl.a. elbusser, solceller, tangtage og lokale fødevareproducenter.
  • Små ændringer, fx vandbesparende haner og miljømærkede rengøringsmidler, kan give både økonomiske og miljømæssige gevinster.
  • Efterspørgslen efter bæredygtige oplevelser stiger – især fra tyske gæster og erhvervsturisme.
  • Fra 2030 skal alle offentlige turismeorganisationer og 70 pct. af alle danske overnatningssteder være bæredygtighedscertificerede.
  • Konkret og ærlig kommunikation virker bedst. Fortæl om faktiske, konkrete tiltag fremfor vage ord som “grøn” eller “bæredygtig”.
  • Små skridt tæller – start fx med energi, affaldssortering, madvalg eller rengøringsmidler.

 

Fremtidige initiativer

Læsø Turist- og Erhvervsforening planlægger løbende erhvervsrettede workshops, oplæg og kurser.

Læs mere om vores medlemsfordele og kommende workshops på Læsø Turist- og Erhvervsforenings hjemmeside.

Har du spørgsmål til workshoppen eller dine muligheder med bæredygtighed, er du velkommen til at kontakte os via info@visitlaesoe.dk