Læsø Turist- og Erhvervsforenings Udviklingsnetværk består af frivillige personer, som alle har et særligt tilhørsforhold til Læsø, som fastboende, fritidslæsøboer eller sommerhusejere. Det er netværkets mission at udnytte det potentiale, som er at finde i denne gruppe ressourcepersoner, som alle har værdifuld erhvervserfaring og -kompetencer, som de ønsker at dele gennem Læsø Turist- og Erhvervsforening (LTE) for de Læsøboere, som kunne have gavn heraf. Dette er som sparringspartnere eller vejledere til erhvervet på Læsø, og som udgangspunkt gratis og uforpligtende for alle Læsøboer.
For LTEs medlemmer og Læsøs beboere betyder netværket yderligere assistance og værktøjer til deres erhverv, udover det LTE tilbyder. Dette i form af rådgivning og sparring til enkelte virksomheder og i form af fælles initiativer såsom netværksmøder, workshops og lign.
I LTE Udviklingsnetværk kan ressourcepersonerne ligeledes etablere arbejdsgrupper for projekter og understøtte erhvervsudviklingsprojekter under LTE. LTE Udviklingsnetværk danner herved grundlag for yderligere udveksling af erhvervserfaringer, udvikling af nye kompetencer og mere samarbejde blandt virksomheder og erhverv på Læsø.
Ved at booste erhvervet på Læsø, kan der på den lange bane tillokkes flere fastboende til øen, som kan støtte samfundet økonomisk og resultere i større grad af udvikling og innovation.
Al kontakt til LTE Udviklingsnetværk foregår gennem Læsø Turist- og Erhvervsforening.
Er du interesseret i at stille dine kompetencer til rådighed for Læsø, gennem LTE Udviklingsnetværk, er du velkommen til at kontakte:
Turist- og Erhvervschef Jens Rulle
E-mail: jr@visitlaesoe.dk
Tlf: +45 93929940