For alle interesserede i UdviklingsLab Læsø og/eller historien om kvinderne på Læsø.
UdviklingsLab Læsø afvikler en busrejse gennem tiden – tilbage til dengang det var kvinderne, der drev Læsø. Bussen starter på havnen i Vesterø og tager deltagerne med en tur rundt til en række lokationer, hvor tiden er skruet tilbage. Undervejs opleves iscenesatte fortællinger tilsat musik om bl.a. sandflugten, sødrukkerne, skibsforlisene, kvinderne og tangtagene mm. Turen inkluderer forplejning med inspiration fra datidens køkken.
En levende tur og fortælling om kvindernes styrke, kreativitet og evne til at overleve ud fra de forudsætninger der var.
Opsætning: Marianne Gade.
Pris: 275 kr.
Bestil billet på info@visitlaesoe.dk
UdviklingsLab Læsø og Kvindernes Ø er medfinansieret af Landdistriktspuljen, LAG-LLSÆ og Nordea Fonden.

